• Lis Holm Riis

15. juni - 2010

Så er årets sidste shetlænderføl kommet. Tidy har d. 13. juni fået et brunt hingsteføl. Vi har hele tiden været i tvivl om hun var drægtig, da hun absolut ikke så sådan ud. Men hun var scannet drægtig, så vi håbede jo at "figuren" snød os. Den sidste måned begyndte vi at tro så småt på det da hendes yver begyndte at vokse. Hun var sat til d. 17. men fik så 4 dage før og vi kunne ikke se på hende at det var opover. Men søndag morgen da vi kom ud for at se til hestene stod der et lille føl ved siden af hende. Hun havde bare klaret det hele selv. Superdejligt.

Nu venter vi bare på at Fleur skal fole her inden længe. Det er vores frederiksborghoppe. Det glæder vi os meget til. Fleur er jo skimmel så det bliver spændende at se hvad der kommer ud af det. Sandra skulle også have føl men har absorberet sit foster. Så der kommer kun et stort føl. Rigtig ærgerligt da vi havde håbet på 2 stk. Men det går jo ikke altid efter planen. Vi prøver igen i år om det skulle lykkes at få 2 føl til næste år.

Vi har meldt til hoppekåring. Det er Joline og Andrea vi skal have med. Så nu er der gang i træningen. Det er Camilla der skal mønstre. Det glæder hun sig til.

Seneste blogindlæg

Se alle

13. februar - 2010

Så har vi igen fået masser af sne og ponyerne kan slet ikke komme ud. Der er sne overalt. Tiden går med at grave sne hen til wrappet og dagen efter startes der forfra. Men sådan er det overalt på Born

14. februar - 2010

Så er der blevet gravet en gang så ponyerne kan komme ud. De blev sluppet ud alle 15 på samme tid. Så må de selv lave mere plads derude på folden. Hold da op hvor de boltrer sig. De har selvfølgelig v

© Lis & Jens Ole Riis | Sigtemøllevejen 19 | 3720 Aakirkeby | Info@shetland-bornholm.dk

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now